Vi har noget på hjertet

Effektivisering handler ikke kun om tal, men om mennesker. Effektivisering kræver, at vi løfter blikket fra regnskabstal. I debatten om Gentofte Kommunes effektivitet hævder Michael Fenger, at Gentofte er en veldrevet kommune, og dermed afviser han behovet for afbureaukratisering. Han argumenterer, at Gentofte har lave administrative udgifter baseret på regnskabsmetoden og personalemetoden, hvilket naturligvis er positivt og noget at være stolt af. Men disse metoder viser kun, hvad vi bruger – ikke nødvendigvis om pengene bruges klogt. De tager ikke højde for forskelle i rammevilkår, opgavefordeling eller kompleksitet. De giver et øjebliksbillede, men ikke et indblik i den reelle effektivitet. Derfor bør vi også se på analyser fra CEPOS og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed. De sammenligner kommuner og korrigerer for rammevilkår – og viser, at Gentofte har et betydeligt besparelsespotentiale på op mod 215 mio. kr. Det er muligt at omdanne bureaukrati til investeringer i velfærd, o

Vikarerne udgør i dag omkring en femtedel af lærerkræfterne. Når 40 procent af forældrene i en ny undersøgelse fra Skole og Forældre peger på “for mange vikartimer” som en af folkeskolens største udfordringer, skal vi tage det alvorligt. For bag tallene gemmer sig børns oplevelse af uforudsigelighed, uro og manglende sammenhæng i skoledagen. Vikarerne udgør i dag omkring en femtedel af lærerkræfterne. Det betyder, at mange børn ofte møder voksne, der ikke kender dem, deres klassefællesskab eller skolens pædagogiske retning. Den manglende kontinuitet påvirker både relationer, læring og trivsel, og det er en udfordring, vi som politikere må tage ansvar for. Forskningen viser tydeligt, at trygge relationer, tydelig klasseledelse og pædagogisk kontinuitet er afgørende for børns læring og trivsel. Derfor skal vikarer ikke ses som midlertidige løsninger, men som en integreret del af skolens kvalitet. Det kræver, at vi investerer i deres kompetencer – i klasseledelse, pædagogik og specialpæda

En alt for stor andel af Gentoftes unge mistrives ved overgangen til gymnasiet. For Gentofte Kommune viser tal fra Danmarks Statistik, at 8 procent af 1.g-eleverne mistrives, et tal der andre steder i landet er nede på 4 procent. Det er for højt for en kommune som Gentofte, især fordi lav trivsel direkte påvirker elevernes dannelse og læring. Én af de vigtigste faktorer for trivsel er fællesskab. Elever, der starter sammen med flere kendte fra deres tidligere klasse, trives oftere bedre. Det fortæller os, at relationer betyder meget. Derfor skal gymnasierne prioritere at skabe stærke sociale fællesskaber fra dag ét. Hos Venstre Gentofte ønsker vi at bidrage til at løse den opgave i samarbejde med gymnasierne. Det er vores ansvar som lokalsamfund at sikre, at de unge bliver mødt af et miljø, hvor de føler sig set, inkluderet og har mulighed for at udvikle sig. Det kan ske ved at prioritere lokale ungdomstilbud, hvor unge kan udfolde sig kreativt, socialt og fagligt. For de unges trivsel

Som led i valgkampen har den konservative vælgerforening i Gentofte produceret en valgavis, der var vedlagt Villabyerne 5. november. På det første opslag mødes vi af en smilende borgmester på venstresiden, og på højresiden lyder overskriften: Vores vision for Gentofte: Mere livskvalitet og fællesskab - hele livet. Nederst på siden står der Michael Fenger med et kryds ved, flankeret af de konservatives C-logo. Derimellem udfoldes så visionen over to spalter, og ingen kan være i tvivl om, at dette er de konservatives vision for Gentofte. Men det er det ikke. Teksten er en næsten ordret gengivelse af den vision for Gentofte Kommune, som kommunalbestyrelsen vedtog i august måned, og som man i dag kan finde på kommunens hjemmeside. Visionen – med den selvsamme overskrift - er blevet til gennem et langt, fælles arbejde med først en temadrøftelse i november 2024, derefter en heldags-workshop i marts 2025, hvortil forvaltningen havde fremstillet skriftlige fortællinger, lydklip og videoer med

Det er efterhånden blevet en tradition, at Konservative i Gentofte sender læserbreve, hvor Venstre får rollen som hovedskurk i udligningsordningen. Vi må næsten tage det som et kompliment, at Venstre får så meget opmærksomhed – men vi vil nu alligevel gerne nuancere billedet. Venstre i Gentofte forstår til fulde den frustration, mange borgere oplever over resultatet af udligningsreformen fra 2020. Også Venstre ville naturligvis helst været foruden de ekstraregninger, som rammer både borgere, familier og kommunen. Men når virkeligheden banker på døren, mener vi i Venstre, at det er bedre at tage ansvar og søge indflydelse – frem for at stå udenfor og håbe på det bedste. Derfor gik Venstre i 2020 ind i forhandlingerne om udligningsreformen. Og Venstre i Gentofte tog et initiativ, der gjorde, at de negative konsekvenser for Gentofte blev halverede. Men vi anerkender, at den forøgede udligning stadig har store konsekvenser for mange. Venstre har hverken flertal i Folketinget eller magiske

Mange butikker må lukke og dreje nøglen om pga. onlinesalget, som er nemt og bekvemt, og som fjerne kunderne fra de fysiske forretninger. De erhvervsdrivende står med et dagligt forhindringsløb for at få forretningen til at løbe rundt. Dyr husleje, som løbende stiger med ofte 3% om året og mangel på hyggelige bymiljøer, som giver borgerne lyst og mulighed for at sætte sig ned og bruge byrummet. Som én af få kommuner pålægger Gentofte kommune flere erhvervsdrivende en høj dækningsafgift, der er en slags kommunal-ejendomsskat for erhverv. I Gentofte er dækningsafgiftssatsen én af landets højeste på 12,9 ‰. Kun en anden konservativ kommune Lyngby-Tårbæk slår den med 13.1 promille. Dækningsafgiften bringer knap 93 mio kr. årligt til kommunekassen. Vi bør ikke gøre vanskeligere og dyrere for handelslivet - men nemmere, især i lyset af ovennævnte udfordringer. Derfor mener Venstre, at dækningsafgiften i Gentofte kommune helt skal afskaffes efter næste kommunalvalg. Gentofte kommune er netop