Vi har noget på hjertet

Et nyt vejprojekt skal endelig løse mange års trafikproblemer. På kommunegrænsen mellem Gentofte og Lyngby-Taarbæk udspiller der sig dagligt et trafikkaos. Det drejer sig om trafikken på M3, hvor bilkøen ofte fortsætter hele vejen fra afkørslen og ned på motorvejen i nordlig retning. På en strækning på blot 300 meter ligger seks til- og frakørsler til motorvejen samt otte større og mindre sideveje. Det giver trængsel, for lidt plads og alt for mange biler - og resultatet er kø på motorvejen, kø ad Jægersborg Allé og kø ad Smakkegårdsvej. Kort sagt: kø, kø, kø. Der har i mange år været efterspurgt en løsning for at forbedre kaosset. Det har forligskredsen på Christiansborg nu lyttet til og tildelt 19,6 millioner kroner med midler fra Land - og Bypuljen. En større plan Med Infrastrukturplan 2035 blev der afsat en Land- og Bypulje på 3,5 milliarder kroner, hvor forligskredsen hvert år udmønter midler til projekter. Det giver samlet set 540 millioner kroner til projekter, der skal forbedre

I Gentofte skal vi tage tallene alvorligt: Andelen af elever, der ikke består folkeskolens afgangsprøve, er steget fra 1 % til 5 %. Udfordringerne ses især i dansk – læsning, retstavning og skriftlig fremstilling. Det er bekymrende. For stærke læsekompetencer er fundamentet for al anden læring. Uden gode læsefærdigheder bliver det svært at følge med i matematik, naturfag, historie – ja, i hele skolelivet. I mange år har vi satset på digitale løsninger. Men forskningen er tydelig: Analoge læremidler giver børn bedre muligheder for at læse, forstå og huske. Når børn læser i en fysisk bog, skaber de mentale landkort af sider, kapitler og afsnit. De husker bedre, fordi de kan bladre, mærke og se teksten i en sammenhæng. Når de skriver i hånden, styrkes både hukommelse, koncentration og sproglig udvikling. Det er bekymrende. For stærke læsekompetencer er fundamentet for al anden læring. Uden gode læsefærdigheder bliver det svært at følge med i matematik, naturfag, historie – ja, i hele skol

- I ville kæmpe ”alt hvad vi kan” hos Konservative for fire år siden. Den kamp, tror jeg på, at vi bedre kan vinde sammen, skriver Maria Brixtofte til borgmester Michael Fenger. Kære borgmester Michael Fenger, Du og jeg har talt politik til ud på de små timer. Vi ved begge godt, at der ikke er noget, jeg hellere vil, end at vi finder finansieringen til mange af idéerne. Både dine og mine. Hos Venstre i Gentofte ved vi også, at næsten 100 år med et enkelt parti ved magten, sjældent gør det sandsynligt, at vi kan tage hele stikket hjem med vores politik. Politik handler om visioner. Om at turde sætte høje mål og gå efter dem. Ligesom da du i seneste valgkamp gik til valg på at fjerne den uretfærdige udligning, vores kommune udsættes for. Jeg kunne ikke være mere enig. Desværre er der bare ikke sket noget. Hvis vi vælger at arbejde sammen om at lempe udligningen, øger vi til gengæld sandsynligheden for et stort resultat. Et resultat, der vil kunne realisere mange af de idéer og visioner,

Når droner svirrer over Kastrup Lufthavn, eller når cyberangreb rammer offentlige myndigheder, bliver det tydeligt, at kriser ikke længere kun opstår i fjerne egne.

Til januar i det nye år starter første etape af et større kommunalt projekt på Bernstorffsvej. Planen er, at der lukkes to kørebaner, som skal give plads til cyklister og biodiversitet. Venstre i Gentofte stemte for forslaget sammen med alle kommunalbestyrelsens partier. Desværre ser vi, at undersøgelsen af trafikken, når man lukker to kørebaner på Bernstorffsvej, kun har været af ’indledende’ karakter. Derfor foreslås det som minimum at sætte projektet på Bernstorffsvej i bero, mens der nu foretages grundigere beregninger på trafikken, og hvor den stigende bilisme medregnes. Det viser sig også, at projektet over mange år og etaper vil koste 170 millioner skattekroner eks. moms og skal ses i et større perspektiv, hvor der er et stort behov for at renovere byrummene i kommunen og gøre det grønt. Ikke mindst fordi vores erhvervsliv og bydelscentre med stigende butiksdød trænger til en hjælpende hånd. Derfor mener vi også, at projektet på Bernstorffsvej med fordel kan afgive plads til mer

I den offentlige debat fylder begrebet ”åndelig oprustning” meget. Det handler om sammenhængskraft og demokratisk dannelse med skolen som det sted, hvor eleverne skal opdrages til at blive medborgere. Parallelt med dette har der i flere medier været et stort fokus på, at et stigende antal børn og unge har mistet lysten til at læse bøger. Der bliver talt om en decideret ”læsekrise”. Vi mener, at læselyst og læsekompetencer skal betragtes som en afgørende nøgle til uddannelse og demokrati og en forudsætning for de politiske ambitioner om åndelig oprustning. I Rudersdal Kommune er de gået konkret til værks og har sammen med Aarhus Universitet afdækket læseglæden blandt kommunens folkeskoleelever. Bagtæppet er en international læseundersøgelse (PIRLS), der viser, at danske 4. klasseelevers læseglæde- og lyst aldrig har været lavere i de 15 år, Danmark har deltaget i denne undersøgelse. Tallene taler deres tydelige sprog. 28 pct. af eleverne i Rudersdal læser aldrig derhjemme af lyst, og de