Vi har noget på hjertet

Forleden spurgte en borger mig: Kan det virkelig passe, at et barn skal skifte skole – måske endda flere gange – bare fordi det har en særlig udfordring? Det spørgsmål rammer kernen i en af de største udfordringer i vores skolesystem. Alt for mange børn i Gentofte oplever i dag at skulle flytte skole, fordi hjælpen ikke findes dér, hvor de er. Det betyder brud i fællesskaber, lange transporttider og en oplevelse af ikke at høre til. Som tidligere skoleleder og viceskolechef i Gentofte – og med et helt arbejdsliv dedikeret til børn og unge – ved jeg, at vi skal vende logikken på hovedet: Støtten skal komme til børnene – ikke omvendt. Det kræver, at vi styrker kompetencerne hos vores lærere og pædagoger, skaber fleksible rammer og bygger bro mellem almenområdet og specialområdet. Nogle børn vil fortsat have brug for specialiserede tilbud, men langt flere kan blive i deres nærmiljø, hvis vi tør tænke og prioritere anderledes. Det vigtigste er, at ingen børn skal føle sig sendt væk, fordi

Situationen på den smalle og enkelt sporede del af Strandvejen mellem Callisensvej og Hellerupvej er blevet fuldstændig uholdbar. På denne korte strækning forsøger hele fem buslinjer (1A, 21, 23, 164 og 171) dagligt at passere - alle gennem én enkelt smal vognbane, som nu også rummer en nyligt etableret supercykelsti. Resultatet er massivt kaos, særligt i myldretiden, hvor busserne bliver fastlåst i lange køer uden mulighed for at manøvrere. Den voldsomme trafikprop tvinger bilister fra sidevejene ud i ulovlige og farlige venstresving, fordi de ikke kan komme ud på Strandvejen ad lovlig vej. Det skaber ikke kun irritation og forsinkelser - det udgør også en betydelig sikkerhedsrisiko for både cyklister, fodgængere og bilister. Vi foreslår derfor en alternativ rute: at busserne i stedet ledes ad Svanemøllevej, som ligger parallelt med Strandvejen og nemt kan håndtere den nuværende bustrafik. Her kunne der oprettes et nyt busstop lige uden for Gammel Hellerup Gymnasium, som ligger centra

Kan det virkelig passe, at vi i Danmarks rigeste kommune skal leve side om side med rotter? Gentofte bruger hvert år omkring 8 mio. kr. på rottebekæmpelse (som kræves tilbage fra borgerne) - og alligevel føles problemet for mange Gentofte borgere større end nogensinde. I nogle områder er borgerne så hårdt plaget, at det fylder for hver anden husstand. Nogle har ikke brugt terrassen hele sommeren, andre tør ikke lægge babyen i barnevognen, de fleste tør ikke lade kældervinduer stå åbne og enkelte har købt luftgevær, egne fælder og installeret kameraer. En borger fortalte, at han havde skudt 13 rotter. En anden havde fanget 18. Imens vi gik rundt og talte med borgerne om rotteproblemet, pilede en rotte forbi os. Vi har selv oplevet rotter i haven. Det er særdeles uhumsk og driver én til vanvid. Borgerne er grundlæggende tilfredse med rottefængeren, men det er som det tivolispil, hvor man slår muldvarp ned en efter en, blot for at de popper op igen: Får man bugt med en rotte i én have, så

For nylig bragte Berlingske artiklen "Ny Gentofte-politiker vil til kamp mod bureaukrati", hvor jeg blev interviewet om Venstres »bureaukratimanifest«. Manifæstet handler om hvordan Gentofte Kommune kan bruge færre penge på papirarbejde og ledelse – og i stedet frigøre ressourcer til velfærd tættere på borgerne. Gentofte er en god kommune, men vi bruger alt for mange midler på bureaukrati og administration. En analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingsenhed viser, at Gentofte ligger helt i top, når det gælder udgifter til administration og ledelse. Dette understøttes også af andre analyser. Det betyder i praksis, at flere skattekroner går til systemet end til de kerneopgaver, som borgerne mærker i hverdagen. Vi skylder borgerne at organisere os smartere. Bureaukratimanifest Derfor har Venstre i Gentofte udarbejdet et bureaukratimanifest med fem konkrete forslag til, hvordan vi kan frigøre ressourcer. Først og fremmest skal vi sætte et mål: Gentofte bør reducere udgift

I Gentofte har vi en folkeskole, vi kan være stolte af. Vi har de sidste mange år knoklet for at fjerne en masse bøvl i samarbejde med skolerne og vores skoler er derfor blevet mere fri. Men vi må ikke stå stille. Venstre ønsker at frisætte folkeskolen - så lærere, pædagoger og skoleledere får mere frihed til at bruge deres faglighed. Det er dem, der kender eleverne og hverdagen bedst. Frisættelse betyder ikke, at vi trækker os som politikere. Tværtimod. Det kræver, at vi følger med. At vi sikrer tydelig ledelse, høj kvalitet og lige muligheder for alle børn - uanset hvilken skole de går på. V stiller op for Venstre, fordi vi tror på, at vi kan give skolerne mere frihed uden at gå på kompromis med fagligheden. Som forældre med børn i folkeskolen, aktive i diverse skolebestyrelser og med baggrund som tidligere viceskolechef i Gentofte, ved vi, hvor vigtigt det er, at der både er tillid og retning. Maglegårdskolen er allerede med i det nationale frisættelsesforsøg. Her arbejder man med a

De konservatives regnestykke på min idé om trehjulede cykler til vores ældre er desværre skudt forbi. En solid tricykel behøver ikke koste 10.000 kr., men kan fås til 2.500 kr stykket, især når der indkøbes et større parti. Og den skal kunne tilbydes på lige fod med en rollator - lånes, men ikke foræres til alle. Flere ældre har allerede skrevet til mig, at de synes idéen er så god , at de selv vil købe en sådanne tre-hjulet-cykel. Mange vil gerne betale selv, når de har råd, og andre vil gerne eje og ikke låne - og det skal man netop være så velkommen til . En ældreforening har fortalt, hvordan de deles om nogle trehjulede cykler med stor succes. Jeg glæder mig til at besøge dem i næste uge og høre mere om deres ordning. Mit regnestykke lander derfor på omkring 4 mio. kr. som primært er en engangsinvestering. Og hvis man forstår budskabet bag Brixtofte-modellen, så finansierer investeringen og driften sig selv: Sundere og mindre ensomme ældre klarer sig længere uden plejehjem, og det